Vielse

Par, der beslutter sig for at træde ind i det Hellige Ægteskab for at forene deres liv i en fælles stræben efter Gud, modtager Guds nådige hjælp i det kirkelige Mysterium, hvilket gør deres ægteskabelige forening evig og går således over i det Himmelske liv.

Ægteskabet er Guds bestemmelse: “Derfor forlader en mand sin fader og moder og holder sig til sin hustru, og de to bliver ét kød” (Gen. 2:24). I Det Nye Testamente tilføjer Jesus Kristus, idet Han gentager disse ord, så de ikke længere er to, men ét kød. ”Derfor, hvad Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille” (Matt. 19:5-6). De ortodokse kristne siger ikke ”til døden os skiller”, for det guddommelige mysterium ophører ikke ved dødens indtræden. Vi tror ikke på døden, som er gjort til intet af Kristus vor Gud, ved Hans herlige Opstandelse, men på det evige liv i Hans Rige.

Der kan være flere forhindringer for, at et ægteskab kan finde sted:

Fraværet af et lovligt borgerligt ægteskab eller et ønske om ikke at få sit ægteskab registreret, hvilket vidner om en useriøs tilgang til sin ægtefælle. Blodslægtninge kan ikke indtræde i ægteskabet, heller ikke personer med en stor aldersforskel, et eksisterende kirkeligt ægteskab, hvis en i parret ikke er døbt, eller hvis det er det fjerde eller yderlige ægteskab. Alle disse ting afklares af præsten under den indledende samtale.

Bryllupper udføres ikke:

• Tirsdag, torsdag og lørdag hele året.
• på dagen inden en af de tolv store fester og store helligdage
• i fasteperioderne for den Store Faste, den Apostolske Faste, Hensovelsesfasten og Adventsfasten/Fødselsfasten.
• under fejringen af Kristi Fødsel fra d. 7. januar til d. 18. januar
• på kødforsagelsens søndag, i løbet af fastelavnsugen og på osteforsagelsens søndag
• i løbet af den Lyse Uge (ugen efter Påske)
• på dagene inden og selve dagen for Johannes Døbers halshugning d. 11. september og Korsophøjelsen d. 27. september

Ægteskabet kan indgås i vores kirke efter forudgående aftale med præsten.

Kirkens præsteforstander har vielsesbemyndigelse, dvs. myndighed til at forestå borgerligt gyldige ægteskaber, hvilket er grunden til, at ægteskabets indgåelse i vores kirke anerkendes og registreres af staten som et lovligt ægteskab.

Betydningen og formålet med det kirkelige ægteskab i den Ortodokse Kirke er en fælles, aktiv stræben mod opnåelsen af fællesskab med den sande Gud for ægtefællernes sjæles frelse. Derfor er ægteskab med en person, der ikke tror på den sande Gud og ikke tror på sjælens frelse, meningsløst.

Inden ægteskabets indgåelse anbefales det at læse bogen ” Enduring Love: Laying Christian Foundations for Marriage” og ”Marriage and Virginity According to St. John Chrysostom” af ærkepræst Josiah Trenham, “Marriage: An Orthodox Perspective” skrevet af Protopresbyter John Meyendorff, samt bogen “Marriage to a Nonbeliever?” af præstemartyr Daniel Sysoev.

Som en afrunding på denne korte forklaring af ægteskabets mysterium præsenterer vi for dem, der overvejer at indgå et kirkeligt ægteskab, Hl. Johannes af Kronstadts ”tale til brudgommen og bruden”:

“Ærværdige brudgom og ærefulde brud! I er ved at træde ind i det store mysterium kaldet ægteskabet. Storslået er det, fordi ægteskabet mellem mand og hustru symboliserer den helligste forening af Jesus Kristus med Kirken, det vil sige med dem, der tror på Ham: som manden er hustruens hoved, således er Kristus Kirkens hoved (Ef. 5:23); ligesom brudgom og brud i ægteskabet krones til ét kød, således er Kristus og Hans Kirke også ét legeme, for de, der sandelig tror på Ham, er lemmer på Hans Legeme, af Hans kød og af Hans ben (Ef 5:30).

Så vigtig en betydning, som ægteskabets mysterium har, pålægger jer begge meget vigtige pligter, som I skal stræbe efter at opfylde på enhver måde. Jeres samliv skal være rent og helligt, ligesom Herrens pagt med Kirken er hellig; det skal være forstandigt, kærligt, fredeligt og uadskilleligt. Jeres samliv skal være rent og helligt, for Herren selv, som i begyndelsen skabte mennesket, mand og kvinde, forener mand og hustru til ét kød til gensidig hjælp i legemlige og åndelige behov og til mangfoldiggørelse af menneskeslægten.

Målet er ophøjet og helligt: Fra nu af bliver I levende redskaber for den guddommelige godhed og almagt, thi gennem mand og hustru kalder den algode Skaber rationelle skabninger til eksistens og liv, sine fremtidige børn og arvinger til Guds Rige. Og hvis Herren velsigner jer med sådan nogle, skal I opdrage dem i reglerne for den ortodokse tro og det kristne liv og frem for alt selv tjene som eksempel på tro, fromhed og gudsfrygt for dem. Også over for hinanden skal I være eksempler på sagtmodighed og venlighed, afholdenhed, godhed, ærlighed og flid, lydighed over for Guds vilje, tålmodighed og tillid; hjælp hinanden; tag jer af hinanden, bær over med hinanden, idet I dækker hinandens skrøbeligheder til med kærlighed.

Der findes også ulykkelige ægteskaber: Nogle gange synes en mand og hustru kun at komme sammen til synd og ulykke for dem begge. Hvorfor er de ulykkelige? Mest på grund af deres forskellige personligheder, på grund af gensidig uforsonlighed; på grund af mandens stædighed, selvtægt og krævende adfærd, eller på grund af hans uforskammede disposition; på grund af utroskab hos manden eller hustruen; mandens umådeholdenhed eller lidenskab for hasardspil; på grund af hustruens lidenskab for pragtfulde klæder, hendes egenrådighed, vrede, stridbarhed, stædighed, manglende evne til at tolerere mangler i livets fornødenheder. Må Herren hjælpe jer med at undgå et sådant syndigt samliv og sådanne ægteskabelige ulykker.

Hav altid tro og Gudsfrygt i jeres hjerter: visdom, tålmodighed, håb; arbejd og bed; gå i seng og stå op med bøn i hjertet og på jeres læber; forsøm ikke de kirkelige gudstjenester; opfyld nidkært den kristne pligt til at skrifte og tage del i Kristi Hellige Mysterier. Udover nåden i renselsen fra synder og helliggørelsen af jeres sjæle legemer, vil I i disse mysterier finde den faste endrægtigheds nåde, helliggørelsen af den fremtidige generation i selve lænden og skødet, fornyelse af de åndelige og legemlige kræfter, hjælp, trøst og opmuntring i vanskelige livsforhold og helbredelse af sygdomme. Jeres samliv bør være fornuftigt, for den hellige apostel Peter siger: “I mænd skal leve med forstand med jeres hustruer som med det skrøbeligste kar, idet I viser dem ære som dem, der også er medarvinger til livets nådegave, for at jeres bønner ikke skal hæmmes” (1 Pet. 3:7).

Og I skal altid forstå, hvorfor Herren har forenet jer med ægteskabets bånd og kronet jer til ét kød: det er nemlig jer, der uophørligt, med jeres forenede styrke, skal stræbe efter at nå Guds Rige. Og hvis Gud skænker jer børn, skal de ligeledes opdrages og i særdeleshed forberedes til at arve de evige goder, for midlertidige goder er bedrageriske, kortvarige og udgør ikke formålet med vort liv. De Kristne er blevet forjættet uforgængelige, åndelige og evige goder. Opildn hinanden til kærlighed til Gud og goderne i det Høje og til at elske jeres næste. Med det himmelske fædreland i tankerne til alle tider, skal I betragte jer selv som fremmede og pilgrimme på jorden; værdsæt jeres tid og brug den til at gøre retfærdige gerninger, ikke til tomme, forfængelige og syndige gerninger; betragt hver dag som en stor gave af Guds barmhjertighed, der er os givet til vor omvendelse til Gud, til genoprettelse, til bekræftelse og fuldkommengørelse i dyderne, til vore sjæles frelse. “Udnyt det gunstige øjeblik, thi dagene er onde” (Ef. 5:16).

Desuden skal jeres samliv være kærligt og fredeligt. Og hvordan skulle det kunne være anderledes? For ingen har nogensinde hadet sit eget kød, men han giver det føde og har omhu for det, ligesom Herren har for Kirken. Men I skal fra nu af være ét kød. En mand skal elske sin hustru som sit eget legeme, for den, der elsker sin hustru, elsker sig selv (Ef. 5:29, 28). Hvis I lever i gensidig kærlighed, vil I bringe Guds nåde ned over jer selv og jeres afkom – og Gud vil tage bolig i jer og krone alle jeres foretagender og gerninger med velsignet fremgang. For hvor kærlighed er, der er Gud, og hvor Gud er, der er alt godt. Med kærlighed skal fred og ro herske i jeres hjem, for kærligheden er langmodig og tåler alt og tillader ikke mennesket at blive irriteret, vred, egenrådig eller fornærme i ord eller gerning.

Endelig skal jeres samliv være ubrydeligt – indtil døden og graven. Kristen kærlighed elsker til enden, ikke for en tid blot; den er fast og konstant. Der vil være fristelser imod jeres kærlighed, hvad enten det skyldes den enes eller den andens svagheder, eller forskelle i karakter eller vaner, eller fra andre mennesker, eller fra den evige fjende – overvind disse fristelser med mandighed. Vær snilde som slanger og uden svig som duer (Matt. 10:16). Bliv ikke ophidsede, vær tålmodige, vær overbærende og styrk jer ved troen på Kristus Jesus, som altid, ærværdige brudgom og ærefulde brud, må være jer et bestandigt eksempel på hellig kærlighed, sagtmodighed, mildhed og tålmodighed – jeres styrke, jeres lys og Vejleder, jeres Beskytter og Frelser indtil graven. Amen.”

-Den Hellige Retfærdige Johannes af Kronstadt