Dåbens Mysterium
Dåben er det første Hellige Mysterium (sakramente), gennem hvilket man bliver en del af Kristi Kirke.
Dåben er en betingelse for frelsen ifølge Herrens egne ord: ”ingen kan komme ind i Guds Rige, hvis han ikke bliver født af vand og Ånd” (Joh. 3:5). Dåben kaldes også for ”genfødelsens bad”, dvs. stedet for den rensende aftvætning og åndelige genfødsel. Bønnerne, som bedes forud for selve Mysteriet vidner om, at mennesket inden dåben affører sig ”det gamle menneske” og fødes som et nyt menneske i Kristus.
Det, at mennesket åndeligt genfødes i døbefonten, er en nødvendighed for indtrædelsen til det nære fællesskab med ”den Himmelske Brudgom” – vor Herre, Gud og Frelser Jesus Kristus.
På dansk stammer ordet at ”døbe” fra det norrøne ”deypa”, som betyder at ”dyppe” under vandet. Dette er tilsvarende det græske ord for dåb – ”baptizein”, som ligeledes bogstaveligt betyder at nedsænke i vandet. Ved dåben deltager mennesket på mystisk vis i Herrens død (ved den fulde nedsænkelse i vandet, som symboliserer begravelsen) og Opstandelse (når man atter træder op fra vandet). Mennesket går fra en tilstand at være ”i Adam” til at være ”i Kristus”. Man får del i Guddommelig natur (2 Pet. 1:4), idet man indtræder på vejen for tilbagevendelse til den himmelske tilværelse, hvorfra vore forfædre Adam og Eva faldt. Mennesket er i dåben kaldet til at forlade sit gamle liv, ”undfly fordærvelsen i verden, som skyldes det onde begær” (2 Pet. 1:4) og begynde et nyt – kristent liv.
Derfor kaldte Johannes Døber dåben for ”omvendelsens dåb”, og følgende er omvendelse en betingelse for at kunne blive delagtig i dåbens hellige Mysterium. ”Omvendelse” (af græsk μετάνοια) betyder at forandre sig, forandre sit sind, sit verdensbillede og derved oplyses. Derfor skal voksne, der ønsker at døbes, bekende deres synder inden dåben som en obligatorisk del af dåbsforberedelsen.
Uden omvendelsen fra synder bliver dåben meningsløs. Ifølge Apostlen Petri ord: ”det havde været bedre for dem ikke at have lært retfærdighedens vej at kende fremfor efter at have erkendt den da at vende sig bort fra det hellige bud, som blev dem overgivet” (2 Pet. 2:21).
Det kristne liv, dvs. livet efter Guds bud, er en indikation på ens trofasthed over for den Himmelske Brudgom, som vi ved Hans nåde og af vor egen frie vilje slutter os til, og proklamerer det offentligt med ordene: ”Jeg slutter mig til Kristus!” lige inden dåben. Dette faste forsæt er grundlaget for, at mennesket kan træde frem til Mysteriet.
Således, beskriver den salige Apostel Paulus dåbens mysterium med følgende ord, der læses højt under dåbstjenesten, og han understreger nødvendigheden af omvendelse og forandringen af ens liv: ”Eller ved I ikke, at alle vi, som blev døbt til Kristus Jesus, blev døbt til Hans død; Vi blev altså begravet med Ham ved dåben til døden, for at, som Kristus blev opvakt fra de døde ved Faderens
herlighed, således skal også vi vandre i et helt nyt liv. Thi er vi sammenvoksede med Ham ved en død, der ligner Hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner Hans. Vi ved jo, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet med Ham, for at det syndige legeme skulle miste sin magt, så vi ikke mere skulle trælle for synden. Thi den, som er død, er retfærdiggjort fra synden. Og er vi døde med Kristus, da tror vi, at vi også skal leve med Ham, fordi vi ved, at Kristus er opvakt fra de døde og dør ikke mere. Døden er ikke mere herre over Ham. Thi den død, Han døde, døde Han én gang for alle bort fra synden, og det liv, Han lever, lever Han for Gud. Således skal også I regne jer selv for døde fra synden og levende for Gud i Kristus Jesus, vor Herre.” (Rom. 6:3-11).
Da omvendelse er en betingelse for at erhverve fællesskab med Gud, er det således også en betingelse for at bevare sin trofasthed og sit fællesskab med Ham. Efter dåben får den døbte adgang til at få del i De Hellige Mysterier – Frelserens Legeme og Blod, og omvendelsens mysterium (skriftemålet), i hvilke man er kaldet til at deltage på regelmæssig basis. Den faste og hyppige deltagelse i Kirkens liturgiske liv er en af omvendelsens frugter – omvendelsen fra det gamle liv til det nye liv i Kristus. Uden dette mister man hurtigt sine åndelige kræfter, og i værste fald mister man fuldkomment sin tro. Hvis man derfor ønsker at blive døbt, skal man være parat til at leve et nyt liv: man skal kende til troens og det åndelige livs grundlæggende sandheder. Derfor kan voksne kun få tilladelse til at blive døbt efter de har været igennem en grundig forberedelse kaldet ”katekisering”.
For at kunne katekiseres skal man være fast indstillet på, at man ønsker at lære mere om den Ortodoks Kristne Tro med henblik på at blive en del af den. Efter en samtale med præsten kan man således blive optaget i ”katekumenatet” (af det græske ord κατηχούμενος – katekhúmenos: discipel eller lærling). Således bliver man Kristi elev, idet man som katekumen forbereder sig til dåben.
Tiden som katekumen kan sammenlignes med forlovelsesperioden hvor man afventer brylluppets højtidelighed – at slutte sig til Kristus. Denne tid bør man nyde og holde i agt.
I vor menighed oprettes der to katekesegrupper årligt, hvoraf den ene starter sit katekeseforløb i foråret, og den anden i efteråret. Perioden som katekumen varer som minimum ét år. Den kateketiske undervisning afholdes en gang om ugen – hvert hold for sig.
Ved ønske om at døbes beder vi Dem henvende Dem til præsten med henblik på at blive skrevet op til et af de to katekesehold.
Dåb af spædbørn foretages uden forudgående katekese, men på baggrund af minimum én obligatorisk samtale med barnets forældre og gudforældre (faddere).
Kun Ortodokse Kristne mennesker kan fungere gudforældre i Kirken, idet de som minimum kender Trosbekendelsen og er parate til at påtage sig ansvaret for barnets åndelige og kirkelige opdragelse.
Forældrene bør huske, at forudsætningen for at dåben kan bringe mest mulig gavn, er hvis barnet regelmæssigt bringes til Kirken for at få del i den Hellige Nadver. Børn tager ved lære af forældrenes eksempel, hvorfor de i endnu højere grad bør tage sig af deres eget åndelige liv og selv regelmæssigt bekende deres synder og kommunicere.
For en mere dybdegående forberedelse anbefales det at læse ”Hellige Kyrill af Jerusalems katekeser” samt ”The Law of God” skrevet af præstemartyren Daniel Sysoev. For børn anbefales ”Law of God” skrevet af protopresbyter Seraphim Slobodskoy. Bøgerne kan anskaffes på Amazon.