Omvendelsens Mysterium – Skriftemålet
“Hvis vi bekender vore synder, er Han trofast og retfærdig, så Han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed” (1 Joh. 1:9).
Omvendelsens Mysterium (skriftemålet) er et af de syv sakramenter i den ortodokse kirke, hvor de, der oprigtigt bekender deres synder, får tilgivelse for synder af Gud Selv ved præstens bøn og velsignelse. Skriftemålet kan kun fuldendes af en præst eller biskop.
Hvis Herren kun rensede synder i dåben, ville få mennesker kunne blive frelst. Men ved sin barmhjertighed gav Han os en anden renselse, også kaldet ”den anden dåb”, en dåb i tårer. Selv før korsfæstelsen lovede Kristus at skænke apostlene magt til at “binde og løse” synder (Matt. 18:18), og efter opstandelsen, påskeaften, gjorde Han netop det – Han åndede på apostlene og sagde: “Modtag Helligånden.” “Hvem I forlader synder, dem er de forladt, og hvem I nægter forladelse, dem er den nægtet” (Joh. 20:22-23). Baseret på denne gave har Kirken Omvendelsens Mysterium, hvor apostlenes efterfølger – en biskop eller præst – tilgiver den bodfærdiges synder i kraft af dennes bekendelse af dem.
Som Hl. Simeon skriver: “Ved omvendelsen finder vor genoprettelse sted fra de synder, som vi har begået på ny. Og da der efter dåben ikke findes nogen anden måde at blive kaldet til frelse, end gennem kamp og arbejde, gennem omvendelse og tårer, gennem bekendelse af synder og at vende sig bort fra det onde, da er denne store gave blevet os skænket.” Efter at have bedt en række bønner kan den bodfærdige, på præstens anmodning, recitere Trosbekendelsen og derefter angre sine synder og nævne hver enkelt af dem. Når alle misgerningerne er blevet nævnt, og personen har lovet ikke at gentage dem, kan præsten bede absolutionsbønnen. Hvis synden har været alvorlig, pålægger præsten synderen som en helbredende foranstaltning et åndeligt lægemiddel – en bodsøvelse (epitimi), der helbreder konsekvenserne af den åndelige sygdom, forvoldt af synden.
I ordningen for omvendelsens mysterium, giver præsten den bodfærdige en formaning, efter at denne har bekendt sine synder: “For alle disse Synder skal du fra nu af vogte dig, fordi du efter det kristelige mysteriums anordning er blevet døbt med den anden Dåb. Gør nu en god begyndelse med Guds bistand og vær ikke så ufornuftig at vende tilbage til dine gamle synder og derved blive til spot, thi dette sømmer sig ikke for en Kristen; men Gud hjælpe dig ved sin Nåde at leve ærbart, retfærdigt og fromt.”
Efter at have skriftet modtager man ikke blot tilgivelse, men også den nåderige styrke til aldrig at gentage synden igen. Det er selvfølgelig nødvendigt at anvende al sin vilje i kampen mod synden, og forene sin vilje med Guds vilje, så man kan gøre god brug af Guds Nåde i kampen.
Hvorfor er det nødvendigt at skrifte i en præsts nærvær og ikke blot bede Gud om tilgivelse?
Nogle gange spørger folk: “Hvorfor er det nødvendigt at skrifte i en præsts nærvær i forbindelse med et kirkeligt Mysterium? Ser Gud ikke mit hjerte? Hvis jeg har gjort noget forkert, syndet, men jeg ser det, så skammer jeg mig over det, og jeg beder Gud om tilgivelse – er det ikke nok?”
Gud indstiftede omvendelsens kirkelige mysterium som et sted til renselse og helbredelse af sjælen fra synder begået efter dåben. Hvis vi forstår, at synd er snavs og en åndelig sygdom, må vi også forstå, at snavs vaskes væk af en ekstern kilde af rent vand, og sygdomme vaskes væk på et hospital i nærvær af en læge. Skam er ikke et rensende eller helbredende middel i sig selv, men skam kan imidlertid tjene som en konstruktiv drivkraft til at søge den rene kilde eller en læge. Guds Nåde er det rene rensende vand for sjælen; kilden, hvorfra dette vand flyder, er Kristi Kirke, og renselsen er skriftemålets Mysterium.
En lignende analogi kan drages, hvis vi ser synd som en sygdom. Så er kirken et hospital, og skriftemålet er behandlingen af sygdommen. Desuden kan selve skriftemålet i dette eksempel ses som en kirurgisk operation for at fjerne en tumor (synden), og den efterfølgende kommunion ved de Hellige Gaver – Kristi Legeme og Blod i nadverens mysterium – som postoperativ terapi for helbredelse og genoprettelse af legemet og sjælen.
Hvad består et korrekt skriftemål af?
Skriftemålet er en mundtlig indrømmelse af ens synder over for en præst. Dette skal gribes an på følgende måde:
1) – med fast tro på vor Herre Jesus Kristus og med håb om Hans ubeskrivelige barmhjertighed over for os syndere.
2) – med sand sønderknuselse over vores synder, da de spotter Guds kærlighed til os og adskiller os fra livets og udødelighedens kilde – Gud.
3) – det er nødvendigt at tilgive alle vores fjender, at forsone sig i sit indre og, om muligt, i det ydre med alle, der har voldt os ondt og som har skadet os. Dette er betingelsen for tilgivelse af vores onde gerninger. I ”Fader vor” beder vi: “Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.” Dette er et meget vanskeligt kriterie, men i det opfyldes Guds retfærdighed. Gud gengælder os ikke med ondt for ondt, men tilgiver os, og derfor skal vi tilgive vores næste.
4) – med en oprigtig og hjertelig bekendelse af ens synder. Enhver fortielse eller usandhed vil ikke lette samvittigheden, og omvendelsens mysterium vil ikke blive fuldbragt. Vi bekender for Gud, og præsten er kun et vidne til vores skriftemål, kaldet til at hjælpe os med at fjerne syndens byrde og give den nødvendige åndelige lægehjælp.
5) – det er nødvendigt at beslutte sig helt og holdent for ikke at synde igen. Fra dette øjeblik begynder et nyt liv, og kampen mod synden intensiveres. Uden en sådan beslutsomhed vil bekendelsen blot være tom snak.
Spørgsmål til hjælp for dem, der forbereder sig på at deltage i skriftemålet:
1. Er din tro på Gud rystet af mangel på tro eller tvivl? Er du gudfrygtig, bespotter du Gud?
2. Drager du omsorg for din frelse? Beder du til Gud dagligt med inderlighed? Går du i kirke om søndagen og helligdagene eller spotter du Gud ved at arbejde for din egen vindings skyld på sådanne dage?
3. Holder du fasterne, og bærer du dit kors på brystet? Skammer du dig over at indrømme, at du er kristen og troende? Behandler du hellige ting med ærbødighed?
4. Hjælper du din næste, og besøger du syge og fangne? Giver du almisser til dem i nød, og viser du medfølelse med de forarmede?
5. Lever du af andres arbejde, idet du er doven? Stjæler du fra din næste eller fra samfundet?
6. Ærer du dine ældre og forældre, eller forarger du dem? Tager du dig af dem i deres sygdom og alderdom? Beder du for dine nærmeste, både levende og afdøde? Opdrager du dine børn i troen og fromhed?
7. Har du dræbt nogen, fysisk eller indirekte, eller har du forårsaget nogens død? Har du dræbt et barn i moders skød (gennem abort eller andre midler, såsom ’fortrydelsespiller’ eller andre præventionsmidler, der forhindrer fostret i at fæstne til livmoderen?) eller har du givet andre mennesker sådanne råd?
8. Er du din ægtemand eller hustru utro? Er dit ægteskab velsignet af Gud (er I kirkeligt gift)? Udlever du legemlige perversioner? Nyder du at læse erotiske bøger, se lignende film eller blade? Forfører du andre med uanstændig, forførende adfærd og tøj?
9. Drikker du for meget, ryger, bruger stoffer eller har du andre dårlige og skadelige vaner (såsom hasardspil osv.)?
10. Bander du, bagtaler, dømmer, lyver, bagvasker, forbander eller deltager du i tom snak?
11. Søger du hjælp hos troldmænd, spåkoner, hekse, clairvoyante, healere, astrologer, hypnologer osv.? Udøver du selv disse ting (magi, spiritisme, hypnose, yoga)? Henvender du dig til andre religioner, mens du er i den kristne Kirkes favn?
12. Er du lidenskabeligt afhængig af luksus, ting, mad, penge osv.? Misunder du nogen?
13. Er du stolt og anser dig selv for at være overlegen, bedre eller mere værdig end andre? Er du forfængelig og gør gode gerninger demonstrativt?
14. Elsker du dine fjender, beder du for dem, gengælder du ondt med ondt, bedrøver du nogen, håner du de svage?
15. Bærer du tålmodigt dit kors og dine sorger?
Vi har syndet, Herre, over for Dig i gerning, ord, tanke, med alle vore sanser: synet, hørelsen, lugtesansen, smagssansen, følesansen og med andre synder, dem vi kender til, og dem, vi ikke kender til.
Skriftemål over telefonen er en kategorisk umulighed, ligesom der er umuligt at blive døbt eller få del i den Hellige Nadver over telefonen. Mysteriet finder kun sted i tilstedeværet af en præst og den bodfærdige selv.
I vores menighed finder skriftemålet sted under og efter aftengudstjenesterne fredag og lørdag aften. Som en undtagelse kan et lille antal mennesker, der bor meget langt fra kirken og ikke kan komme om aftenen af denne gyldige årsag, skrifte inden liturgiens begyndelse.