{"id":70,"date":"2026-04-02T09:08:58","date_gmt":"2026-04-02T07:08:58","guid":{"rendered":"https:\/\/ruskirke.dk\/da\/?p=70"},"modified":"2026-04-02T09:08:58","modified_gmt":"2026-04-02T07:08:58","slug":"nadver","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ruskirke.dk\/da\/2026\/04\/02\/nadver\/","title":{"rendered":"Nadver"},"content":{"rendered":"\n

Kommunionens Mysterium (Den Hellige Nadver)<\/h2>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Man b\u00f8r forberede sig p\u00e5 nadveren i god tid, over flere dage, p\u00e5 en passende m\u00e5de, b\u00e5de \u00e5ndeligt og legemligt: ved at faste, bevare sit legeme i renhed, l\u00e6se de Hellige Skrifter, fokusere p\u00e5 det guddommelige snarere end det jordiske i sit indre, afvise distraktioner, der distraherer sindet fra Gud, forsone sig med alle mennesker, ikke d\u00f8mme sin n\u00e6ste, have hjertelig s\u00f8nderknuselse over sine synder, bede inderligt, deltage i alle gudstjenester, om muligt, udvide sin private b\u00f8nneregel (is\u00e6r for dem, der ikke har mulighed for at komme i kirke), huske Frelserens lidelser p\u00e5 korset for vor frelses skyld, Hans herlige Opstandelse, Hans um\u00e5lelige k\u00e6rlighed til os og endelig \u00e6rb\u00f8digt reflektere over Hans ubegribelige storhed og n\u00e5defulde kraft.<\/p>\n\n\n\n

Man m\u00e5 ikke n\u00e6rme sig Kristi kalk uden at skrifte. Efter skriftem\u00e5let velsigner pr\u00e6sten en til Kommunionen.<\/p>\n\n\n\n

Man forbereder sig p\u00e5 skriftem\u00e5let ved at reflektere over sit tidligere liv \u2013 sine synder beg\u00e5ede siden seneste skriftem\u00e5l. Man kan endda skrive nogle ting ned, som man kort vil dele ved skriftem\u00e5let. Men det vigtigste er fuldst\u00e6ndig oprigtighed og et \u00f8nske om at \u00e6ndre sit liv, s\u00e5 Kristus bliver Deres Ven, Vejleder, Konge og Herre. Man kan skrifte, n\u00e5r behovet opst\u00e5r. En opm\u00e6rksom person vil dog have sv\u00e6rt ved at skrifte mindre end \u00e9n gang om m\u00e5neden. Vi har mange vaner, der ikke kan \u00e6ndres natten over. S\u00e5 nogle synder kan vende tilbage. M\u00e5let er dog at undg\u00e5 at gentage dem, bryde d\u00e5rlige vaner og tilegne sig gode vaner.<\/p>\n\n\n\n

At bekende sine synder ved skriftem\u00e5let er obligatorisk inden nadveren, alts\u00e5 f\u00f8r man kan n\u00e6rme sig Kristi Kalk, som er den n\u00e6rmeste deltagelse, indtagelsen af hele Hans liv til helbredelse af ens eget liv. Dette er KOMMUNION.<\/p>\n\n\n\n

N\u00c5R DET IKKE ER S\u00c6DVANE AT FORBEREDE SIG TIL NADVEREN MED FASTE:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Faste er en n\u00f8dvendig \u00e5ndelig praksis, der g\u00e5r forud for skriftem\u00e5lets og kommunionens mysterier. Men det er i den Ortodokse Kirke traditionelt set ikke s\u00e6dvanligt at forberede sig til nadveren ved streng faste i l\u00f8bet af “fastefri uger” \u2013 uger i l\u00f8bet af \u00e5ret, hvor man ikke faster grundet fejringen af en af de store h\u00f8jtider.<\/p>\n\n\n\n

Disse fastefri uger er: – ugen efter tolderens og faris\u00e6erens s\u00f8ndag, – Fastelavn – Den Lyse Uge – den f\u00f8rste uge efter P\u00e5ske – den f\u00f8rste uge efter Pinse, efterfulgt af den apostolske faste – Juletiden, fra Kristi F\u00f8dsel til aftenen inden Teofanien. I denne periode forbereder de troende sig kun under s\u00e6rlige omst\u00e6ndigheder (f.eks. inden et st\u00f8rre kirurgisk indgreb) med deres \u00e5ndelige faders velsignelse til Kommunionens Mysterium ved at faste. I p\u00e5sketiden findes der forskellige skikke; ogs\u00e5 her er det bedst at konsultere en pr\u00e6st individuelt.<\/p>\n\n\n\n

FORBEREDELSE INDEN KOMMUNIONEN:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Almindeligvis forbereder man sig til den hellige nadver med en b\u00f8nneregel, hvis detaljer er beskrevet i b\u00f8nnebogen. Inden den guddommelige liturgi eller aftenen inden, b\u00f8r man l\u00e6se “Ordningen for forberedelse til den Hellige Kommunion\u201d i b\u00f8nnebogen. Man kan dog gradvist bede disse b\u00f8nner ved behov, hvorfor dette er et separat emne, som kort kan tages med pr\u00e6sten efter skriftem\u00e5let.<\/p>\n\n\n\n

Forberedelsen til nadveren best\u00e5r af en tre dages faste (p\u00e5 dage, hvor der ikke i forvejen er nogen fastlagt faste) uden k\u00f8d eller mejeriprodukter, eller mere strengt – uden fisk; eller for dem, der \u00f8nsker det endnu mere strengt – uden olie, alts\u00e5 “madolie” (f.eks. ingen stegte kartofler). Efter skriftem\u00e5let aftenen f\u00f8r kan man stadig spise et let m\u00e5ltid, men \u2013 senest ved midnat \u2013 m\u00e5 man ikke spise noget: ingen spisning, drikke, rygning, ingen slik eller tyggegummi…<\/p>\n\n\n\n

For folk, der regelm\u00e6ssigt tager del i de Hellige Mysterier, regnes de tre dages faste inden nadveren for faste onsdag, fredag og l\u00f8rdag, s\u00e5fremt man tager del i nadveren s\u00f8ndag.<\/p>\n\n\n\n

OM MORGENEN P\u00c5 DAGEN FOR KOMMUNIONEN:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det allerf\u00f8rste vi indtager den n\u00e6ste morgen, er Kristi Hellige Gaver, Kommunionen fra Kalken i slutningen af Liturgien.<\/p>\n\n\n\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5l: Er det tilladt at b\u00f8rste t\u00e6nder f\u00f8r nadveren?<\/p>\n\n\n\n

Svar: Det er ikke kun tilladt, men det er ogs\u00e5 n\u00f8dvendigt. Ingen ville dog synke tandpasta eller spise en tandb\u00f8rste, selvom de var sultne. Det eneste, man skal undg\u00e5, er at synke vandet, som vi skyller munden med. Hvis man er uerfaren, kan man ved et uheld synke lidt \u2013 kirkef\u00e6drene r\u00e5der til ikke at skandaliseret\/forarget i et s\u00e5dant tilf\u00e6lde, for det er ikke “at drikke”. Ikke desto mindre er \u00e5rv\u00e5genhed og forsigtighed i denne henseende altid god.<\/p>\n\n\n\n

Voksne, der kommer for sent til gudstjenesten, b\u00f8r ikke n\u00e6rme sig deltagelsen i Kristi Legeme og Blod. Sp\u00e6db\u00f8rn f\u00e5r del i nadveren uden skriftem\u00e5l indtil syv\u00e5rsalderen og v\u00e6nner sig gradvist til lange gudstjenester. Inden liturgien l\u00e6ses b\u00f8nner kaldet “Timeb\u00f8nner” (disse er to korte gudstjenester, 10 minutter hver, l\u00e6st fra kl. 9:40 til 10:00). At st\u00e5 ved timeb\u00f8nnerne og deltage i dem ved at lytte af hele sit hjerte er en god forberedelse til det, der f\u00f8lger. De, der forbereder sig p\u00e5 at modtage nadveren, b\u00f8r st\u00e5 opm\u00e6rksomt og \u00e6rb\u00f8digt under hele liturgien, som begynder om s\u00f8ndagen kl. 10:00 (p\u00e5 hverdage kl. 8:00 og om l\u00f8rdagen kl. 9:00).<\/p>\n\n\n\n

DEN GUDDOMMELIGE LITURGI…<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Liturgiens begyndelse. Udr\u00e5bet “Velsignet v\u00e6re Faderens og S\u00f8nnens og Hellig\u00e5ndens Rige…” \u00e5bner selve Kristi Rige for vore hjerter.<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rste del, \u201dOrdet\u201d: to salmer synges, efterfulgt af versene fra “Salighedsbudene…” fra Kristi evangeliske pr\u00e6diken (kapitel 5 i Matth\u00e6usevangeliet), hvorunder Evangeliebogen, Guds Ord, b\u00e6res frem. En h\u00f8jtidelig INDGANG med Evangeliet i alteret, i “Det Allerhelligste”, finder sted. Guds ord l\u00e6ses h\u00f8jt: apostlenes breve og selve Evangeliet. Der kan v\u00e6re flere l\u00e6sninger. Efter evangeliel\u00e6sningerne stiger vi, som “op ad en stige”, gennem b\u00f8nfaldende anmodninger (ektenier), op til anden del af Liturgien.<\/p>\n\n\n\n

Anden del, ikke l\u00e6ngere et ord, men en realitet – “Ordet blev k\u00f8d”<\/strong> – er overbringelsen af Kalken og velsignelsen af Gaverne. INDGANGEN finder sted igen, ikke en “lille”, men denne gang en “stor” indgang. Den store indgang sker med kalken, der indeholder vin og vand, og diskos, hvorp\u00e5 det forberedte br\u00f8d hviler. Efter at br\u00f8det og vinen er placeret p\u00e5 alterbordet midt i alterrummet, f\u00f8lger “stigen” med b\u00f8nner igen. S\u00e5ledes l\u00e6gger vi de f\u00f8rste 50-60 minutter af liturgien bag os. Menigheden synger “Trosbekendelsen” – om den Treenige Gud og skabelsen, om Kristi Frelsers v\u00e6rk og om Kirken. De sidste ord: “Jeg forventer (dvs. jeg venter p\u00e5) de d\u00f8des opstandelse og den kommende evighed liv.”<\/p>\n\n\n\n

Kristi v\u00e6rk, Hans liv, er udeleligt. Det er det evige liv, \u00e5benbaret for os i tiden. Men her overskrides t iden. Det er pr\u00e6cis, hvad der sker under Liturgien: indgangen til vores evighed med Kristus. Vi bliver indbudt til dette ved ordene: “Lad os st\u00e5 oprejste, lad os st\u00e5 i \u00e6refrygt, lad os v\u00e6re opm\u00e6rksomme, s\u00e5 at vi i fred kan fremb\u00e6re det Hellige Offer!\u201d.<\/strong> Efter udr\u00e5bet “Lad os takke Herren” ofrer vi taksigelse for “alle de velgerninger,\u201d Han \u201dhar gjort mod os, for dem, vi kender til, og dem vi ikke kender til, for de \u00e5benbare og skjulte” – og for den st\u00f8rste velgerning, nemlig denne tjeneste, som Kristus har givet os, Han, som gav Sig Selv og hele Sit liv, s\u00e5 at ogs\u00e5 vi kunne leve i Hans k\u00e6rligheds fylde. Han ofrede sig selv og vi ofrer os selv til Ham – og de forberedte gaver (br\u00f8det og vinen) bliver Hans uadskillelige liv gennem p\u00e5kaldelsen af Hellig\u00e5nden og velsignelsen – nye dimensioner af det altomfattende liv \u00e5benbares, sammen med alle de hellige.<\/p>\n\n\n\n

Den tredje del, opstigningen til den hellige Kommunion: Selvf\u00f8lgelig er hele liturgien en “opstigning”, men dette er den sidste fase. Det afsluttes med, at kommunikanten g\u00e5r op ad trinene (normalt tre) til “ambonen”, til selve d\u00f8rene ind til alteret, kaldet de “Kongelige Porte”, s\u00e5 de her ved indgangen til Paradis, dvs. alteret, kan modtage hele paradiset, hele Kristus, hele Guds Rige. Dette er den himmelske f\u00f8de, som Kristus har forj\u00e6ttet, og som Han engang sagde, at hvis vi ikke tager del deri, vil vi ikke “have livet i os” (Joh. 6:53) \u2013 der menes selvf\u00f8lgelig det liv, som Han har tilvejebragt, og som Han lever i, alt imens vort timelige liv vil flyde ud i intetheden.<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5ledes, efter endnu en “stige af b\u00f8nner”, stiger vi op til den b\u00f8n, som Kristus selv l\u00e6rte os – “Fader vor…” Hele b\u00f8ger er blevet skrevet om denne korte, enkle b\u00f8n. Efter “Fader vor” udr\u00e5bes: \u201dDet Hellige for de Hellige!\u201d, og efter at pr\u00e6sterne har kommuniceret inde i alterrummet med d\u00f8rene lukkede, ligesom apostlene engang tog del i nadveren med Kristus, \u00e5bnes alterd\u00f8rene (“De Kongelige Porte”), og Kristi Kalk bringes ud, s\u00e5 de troende kan tage imod den Hellige Kommunion.<\/p>\n\n\n\n

S\u00c5DAN N\u00c6RMER MAN SIG KALKEN:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

De troende har bekendt deres synder, modtaget velsignelse og n\u00e6rmer sig med h\u00e6nderne foldet over brystet (de g\u00f8r ikke korsets tegn foran selve Kalken for ikke at v\u00e6lte den ved et uheld). T\u00f8v ikke med at \u00e5bne munden vidt og bredt; dette vil g\u00f8re det lettere for pr\u00e6sten at give de Hellige Gaver. B\u00f8j aldrig hovedet nedad, da det er umuligt at overgive gaverne nedefra og opad. Det er bedre at vippe hovedet let tilbage, og for h\u00f8je personer b\u00f8r man b\u00f8je lidt i kn\u00e6ene, s\u00e5ledes at munden er plan med Kalken; dette vil forhindre pr\u00e6sten i at bekymre sig om, at noget af det Hellige tabes p\u00e5 gulvet. De modtagne hellige gaver skal synkes med det samme, og derefter skal kanten af kalken kysses (som de myrrab\u00e6rende kvinder faldt for den opstandne Herres f\u00f8dder og m\u00f8dte Frelseren tidligt om morgenen i haven p\u00e5 opstandelsesdagen). Uden at korse sig tr\u00e6der kommunikanten v\u00e6k fra Kalken. Man kan, efter man er kommet ned fra ambonen, vende sig mod kalken, b\u00f8je sig og g\u00f8re korsets tegn i taknemmelighed, men man g\u00f8r aldrig korsets tegn foran selve Kalken. En varm efterdrik venter Dem nedenunder til at skylle Deres mund og l\u00e6ber, for derefter at synke det. Indtil aftenen efter nadveren b\u00f8r man ikke b\u00f8rste t\u00e6nder eller spytte, da man \u00f8nsker at bevare sine l\u00e6ber (ogs\u00e5 mod overfl\u00f8dige ord). Faktisk omfavner den Hellige Nadver hele mennesket – vi er nu Kristi.<\/p>\n\n\n\n

Liturgiens afslutning: Efter det \u00f8jeblik, hvor Kalken b\u00e6res ind i alteret, f\u00f8lger h\u00f8jtidelige, triumferende kirkelige hymner, hvorimellem pr\u00e6sten velsigner alle i kirken med Kalken. Idet pr\u00e6sten i alteret f\u00f8rst stille siger ordene “Velsignet er vor Gud”, bringer han Kalken frem, l\u00f8fter den og velsigner alle i kirken med den og siger “stedse, nu og altid og i evigheders evighed”. Kalken b\u00e6res nu bort. Herefter f\u00f8lger “B\u00f8nnen bag ambonen”, s\u00e5kaldt fordi pr\u00e6sten stiger ned fra ambonen. Efter denne b\u00f8n holder pr\u00e6sten almindeligvis en pr\u00e6diken. Og efter<\/p>\n\n\n\n

“afskedsvelsignelsen” kommer de troende op og kysser korset (de kysser Frelserens f\u00f8dder p\u00e5 korset og derefter pr\u00e6stens h\u00e5nd).<\/p>\n\n\n\n

Om korsets tegn: N\u00e5r man g\u00f8r korsets tegn, skal man f\u00f8rst v\u00e6nne sig til bevidst og fast at b\u00f8je lillefingeren og ringfingeren, s\u00e5 spidserne r\u00f8rer h\u00e5ndfladen og ikke h\u00e6nger l\u00f8st fra hinanden. Disse to fingre symboliserer vores tro p\u00e5, at Kristus er \u00e9n person, men i to naturer – b\u00e5de Gud og menneske. Guds S\u00f8n blev Menneskes\u00f8nnen. S\u00e5dan \u00e5benbarede Han den Treenige Gud for os: Faderen, S\u00f8nnen og Hellig\u00e5nden. F\u00f8rst efter Hans nedstigning fra himlen og tilsynekomst p\u00e5 jorden, og kun fra Ham – S\u00f8nnen i to naturer – l\u00e6rte vi om Treenigheden, de tre Guddommelige personer i et enkelt Guddommelig V\u00e6sen. Kun ved at folde de to fingre, og ved at str\u00e6kke de tre resterende fingre og samle dem, langfingeren, pegefingeren og tommelfingeren, bekender vi Treenigheden som \u00e9n og udelelig. S\u00e5ledes udtrykker alle fem fingre – to og tre – vores ortodokse tro p\u00e5 \u00e9n Gud og Kristus Frelseren, ved Hvem menneskeheden kan f\u00e5 barnek\u00e5r hos Faderen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Kommunionens Mysterium (Den Hellige Nadver) Man b\u00f8r forberede sig p\u00e5 nadveren i god tid, over flere dage, p\u00e5 en passende … More<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[4],"tags":[],"class_list":["post-70","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-sakramenter",""],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ruskirke.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/70","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ruskirke.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ruskirke.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ruskirke.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ruskirke.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=70"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ruskirke.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/70\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":72,"href":"https:\/\/ruskirke.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/70\/revisions\/72"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ruskirke.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=70"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ruskirke.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=70"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ruskirke.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=70"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}