{"id":73,"date":"2026-04-02T09:17:42","date_gmt":"2026-04-02T07:17:42","guid":{"rendered":"https:\/\/ruskirke.dk\/da\/?page_id=73"},"modified":"2026-04-03T01:12:22","modified_gmt":"2026-04-02T23:12:22","slug":"historie","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/ruskirke.dk\/da\/historie\/","title":{"rendered":"Historie"},"content":{"rendered":"\n

Kirkens historie<\/h2>\n\n\n\n

Den ortodokst kristne Alexander Nevskij kirke i K\u00f8benhavn er den eneste ortodokse kirke i Danmark bygget til form\u00e5let, og er samtidigt den \u00e6ldste fungerende ortodokst kristne menighed i landet. Kirkebygningen er et mindesm\u00e6rke til den ortodokse kirkes tilstedev\u00e6relse i Danmark og er samtidigt et af hovedstadens mest bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige arkitektoniske og kulturelle vartegn.<\/p>\n\n\n\n

Alexander Nevskij kirke blev opf\u00f8rt i \u00e5rene 1881-1883, samme \u00e5r som danske prinsesse Dagmar blev kejserinde af Rusland. Kirkens historie er derfor t\u00e6t forbundet med Kejserinde Dagmar (1847-1928), uden hvem bygningen aldrig var blevet opf\u00f8rt.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Hl. Alexander Nevskij Kirke<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
Kejser Alexander III<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
Portr\u00e6t af Kejserinde Dagmar<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

1741 Menigheden bliver til<\/h3>\n\n\n\n

Menighedens historie g\u00e5r dog l\u00e6ngere tilbage. Den f\u00f8rste ortodokst kristne menighed i Danmark, som vi med sikkerhed ved var ortodoks siden \u00e5ret 1054 e.Kr., var menigheden til \u00e6re for Kristi tempelgang, indviet og \u00e5bnet d. 10. juli 1741. Menigheden blev \u00e5bnet i forbindelse med greve Peter Grigoryevich Chernyshevs udpegelse som gesandt for det Russiske Kejserrige i Danmark. Menighedens f\u00f8rste forstander var \u00c6rkepr\u00e6st Peter Blagoveshjenskij.<\/p>\n\n\n\n

En af de liturgiske b\u00f8ger, som fader Peter havde med sig fra Rusland, var festdagsmenaion trykt i \u00e5r 1651, og som den dag i dag opbevares i Alexander Nevskij kirkens samling.<\/p>\n\n\n\n

En dansker ved navn Adam Burchardt Sellius, f\u00f8dt i T\u00f8nder i 1695, underviste i samme periode p\u00e5 det \u00e5ndelige seminarium i Sankt Petersborg, hvor han underviste i latin. Samtidigt arbejdede han i mange \u00e5r med at overs\u00e6tte de gamle russiske kr\u00f8niker og historiske kirkelige dokumenter til tysk. Han er derfor kaldt for den Russisk Ortodokse Kirkes f\u00f8rste historiker.<\/p>\n\n\n\n

I \u00e5ret 1744 konverterer Adam Sellius til den Ortodokse Kristendom og i 1745 tager han imod den monastiske tonsur med navnet Nikodemus. Senere blev han h\u00e5ndsp\u00e5lagt som munkepr\u00e6st. S\u00e5 vidt det vides, er fader Nikodemus dermed den f\u00f8rste dansker, som bliver pr\u00e6st i den Ortodokse Kirke siden det 11. \u00e5rhundrede. Hans enormt betydningsfulde arbejde for bevarelsen af kirkens historie er i dag opbevaret i klosterarkivet i Hl. Alexander Nevskij Lavra-klostret i Sankt Petersborg og udg\u00f8r mange bind.<\/p>\n\n\n\n

1797 Menigheden f\u00e5r ny skytshelgen<\/h3>\n\n\n\n

Den 5. august \u00e5ret 1797 besluttede den Hellige Synode at navngive den ortodokse menighed i K\u00f8benhavn til \u00e6re for den Hellige Apostel Paulus.<\/p>\n\n\n\n

1797\u20131853 S\u00f8gen efter menighedslokaler<\/h3>\n\n\n\n

I mange \u00e5r, fra 1797-1853, havde menigheden ikke et fast sted at v\u00e6re, og holdt ofte gudstjenester i gesandtens lejlighed eller hjemme hos pr\u00e6sten selv.<\/p>\n\n\n\n

Men i 1852 begyndte den russiske kejserlige gesandt, baron Ernst von Ungern-Sternberg (Ernst Wilhelm Rembert Freiherr von Ungern-Sternberg, 1794-1879), at arbejde ih\u00e6rdigt for at skaffe den Ortodokse Kirke en bygning i K\u00f8benhavn, hvor der ville kunne blive holdt regelm\u00e6ssige gudstjenester.<\/p>\n\n\n\n

I 1853 lejer man sig ind p\u00e5 adressen Reverensgade 2 (i dag kaldet Laksegade), hvor menigheden opholdt sig indtil 1873. Menigheden flyttede over i nye lokaler p\u00e5 adressen Store Kongensgade 45, i den nu nedrevede ejendom, der i sin tid blev kaldt “det russiske pal\u00e6”.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Alexander III og Kejserinde Dagmar<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

1866\u20131867 Prinsesse Dagmars konvertering og \u00e6gteskab<\/h3>\n\n\n\n

I 1866 bliver danske prinsesse Dagmar (datter til Kong Christian IX) d\u00f8bt i den Russisk Ortodokse Kirke med navnet Maria, til \u00e6re for den Hellige Apostellige Myrrab\u00e6rerske Maria Magdalene. Efter gammel russisk tradition antager hun patronymet “Feodorovna” (red. Teodorsdatter), til \u00e6re for Gudsmoders ikonet kaldet “Feodorovskaya”. Samme \u00e5r bliver hun \u00e6gteviet til det Russiske Kejserriges tronarving, Storfyrst Alexander (den fremtidige kejser Alexander III).<\/p>\n\n\n\n

Den kommende kejserinde Dagmar blev i \u00e5rene inden brylluppet undervist i den ortodokse trosl\u00e6re, og tog helhjertet imod den, hvilket hendes senere liv blev et vidnesbyrd p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

De dav\u00e6rende storfyrst Alexander og storfyrstinde Maria bes\u00f8gte K\u00f8benhavn i 1867, og allerede ved dette bes\u00f8g begyndte parret at tale om opf\u00f8relsen af en egentlig ortodoks kirkebygning.<\/p>\n\n\n\n

1880 K\u00f8b af byggegrund til kirken<\/h3>\n\n\n\n

Dette \u00f8nske voksede kun med tiden, og d. 2. april 1880 befalede Storfyrst Alexander Alexandrovich at k\u00f8be en grund n\u00e6r Amalienborg til opf\u00f8relsen af en ortodoks kirke.<\/p>\n\n\n\n

Industrimanden Carl Frederik Tietgen (1829-1901) solgte grunden Bredgade 53 til Storfyrst Alexander for 60.000 Rigsdaler svarende til 300.000 guldrubler.<\/p>\n\n\n\n

1881 Arkitekt David Grimm bestilles<\/h3>\n\n\n\n

I 1881 bliver Kejser Alexander II myrdet i et attentat, hvorved Alexander III og Kejserinde Dagmar bliver Ruslands nye enevolds herskere. Kejser Alexander III indgiver samme \u00e5r en bestilling til arkitekt og professor David Grimm om at tegne Alexander Nevskij kirke i K\u00f8benhavn.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Arkitekt David Grimm<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

4. juli 1881 Den h\u00f8jtidelige grundl\u00e6ggelse<\/h3>\n\n\n\n

Da projektet var af s\u00e5 anderledes en arkitektonisk karakter, end hvad der hidtil er blevet opf\u00f8rt i indre K\u00f8benhavn, kr\u00e6vede det mange m\u00e5neders n\u00f8jsom gennemgang og rettelser til projektet.<\/p>\n\n\n\n

Da de offentlige myndigheder fik nyheden om, at kirken ville blive bes\u00f8gt af det danske Kongehus, blev alle problemer dog hurtigt l\u00f8st, og d. 4. juli 1881 fandt den h\u00f8jtidelige ceremoni sted, hvor den f\u00f8rste grundsten blev lagt til opf\u00f8relse af kirken.<\/p>\n\n\n\n

Ceremoniens forl\u00f8b<\/h3>\n\n\n\n

I denne forbindelse blev der afholdt en gudstjeneste p\u00e5 stedet, hvor \u00e6rkepr\u00e6st Nikolaj Volobujev tilr\u00f8gede grunden med r\u00f8gelseskarret imens koret sang tropariet til den kommende kirkes skytshelgen \u2013 den Hellige Rettroende Storfyrste Alexander Nevskij.<\/p>\n\n\n\n

Efter dette bad fader Nikolaj en b\u00f8n til Herren om at beskytte og bist\u00e5 alle bygningsarbejderne til opf\u00f8relsen af kirken.<\/p>\n\n\n\n

Efter b\u00f8nnen lagde Danmarks Kong Christian IX efter russisk tradition h\u00f8jtideligt en s\u00e6rlig beholder til indmuring i den fremtidige kirkes fundament. Beholderen bar f\u00f8lgende inskription p\u00e5 b\u00e5de dansk og russisk:<\/p>\n\n\n\n

\u201cI det f\u00f8rste \u00e5r af Hans Kejserlige Majest\u00e6t Alexander III\u2019s regeringstid, Kejser til hele Rusland, og i det attende \u00e5r for Hans Kongelige Majest\u00e6t Christian IX, Konge til Danmark, grundlagdes den ortodokse kirke til \u00e6re for den Hellige Rettroende fyrst Alexander Nevskij i K\u00f8benhavn. Herre, jeg har elsket Dit hus, hvor Din herlighed bor (Sl. 25:8). Velsignet er Herren i evighed. Amen\u201d.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Arkitekt David Grimm<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
Arkitekt Ferdinand Meldahl<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
Arkitekt Albert C. Jensen<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

1881\u20131883 Arkitekterne bag kirken<\/h3>\n\n\n\n

Arkitekt David I. Grimm blev assisteret af arkitekt og etatsr\u00e5d Ferdinand Meldahl i samarbejde med arkitekt og professor Albert Christian Jensen i forbindelse med opf\u00f8relsen af Alexander Nevskij kirken.<\/p>\n\n\n\n

1883 Den arkitektoniske stil<\/h3>\n\n\n\n

David Grimm tegnede kirken i sin elskede \u201crussisk-byzantinske\u201d stil, idet han rettede st\u00f8rst opm\u00e6rksomhed mod bygningens facade. Facaden er lagt med r\u00f8de og hvide mursten, og stueetagen er udf\u00f8rt i granit.<\/p>\n\n\n\n

Kirken skiller sig ud i gadebilledet med dens s\u00e6rpr\u00e6gede arkitektur og gyldne kupler, som er kronede med majest\u00e6tiske kors. Kirken er en basilika og afspejler i sin helhed den arkitektoniske retning, som i samtiden blev kaldt for \u201cAlexander III\u2019s stil\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Efter kirken stod f\u00e6rdig blev den anerkendt som et af K\u00f8benhavns vartegn, for hvilket arkitekt D. Grimm blev ridder af Dannebrog og fik tildelt Dannebrogordenens Storkors.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Arkitekttegninger af kirken<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
Kirkens interi\u00f8r i 1883<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
Kirkens inter\u00f8r i 1885<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
Kirkens Gyldne Kupler \u2013 front<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
Kirken facade – front<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

1883 Kirkerummets udformning<\/h3>\n\n\n\n

H\u00f8jt p\u00e5 facaden, under kuplerne, er der en niche med et ikon af Hl. Alexander Nevskij. Ikonet er udf\u00f8rt p\u00e5 en plade af lavasten af professor Teodor A. Bronnikov, der ligeledes har malet ikonerne i kirkens ikonostasis.<\/p>\n\n\n\n

Klokket\u00e5rnet har seks klokker hvis klang kan h\u00f8res langvejs fra. N\u00e5r man g\u00e5r op ad den rigt ornamenterede marmortrappe til venstre for kirken, hvor man undervejs ser vers fra Salmernes bog p\u00e5 v\u00e6ggene, kommer man op i selve kirkeskibet.<\/p>\n\n\n\n

Rummet oplyses af levende lys samt af den store kirkelige lysekrone i bronze, der blev for\u00e6ret af kejser Alexander og kejserinde Dagmar til menigheden. Gulvet er belagt med sorte og hvide mosaikker. V\u00e6ggene og loftet er rigt ornamenterede med forgyldte ornamenter p\u00e5 m\u00f8rk baggrund. Centralt ser man ikonostasen med dens dygtigt udf\u00f8rte tr\u00e6sk\u00e6ringer, udf\u00f8rt i valn\u00f8ddetr\u00e6.<\/p>\n\n\n\n

1883 Malerier og ikoner<\/h3>\n\n\n\n

Over alteret vil man se Teodor Bronnikovs maleri af \u201cKristus der stilner stormen\u201d (Matt. 8:23-27).<\/p>\n\n\n\n

Til h\u00f8jre for indgangen er et maleri forestillende Kristus, der g\u00e5r p\u00e5 vandet (Matt. 14:22-36), malet af den ber\u00f8mte marinemaler, professor Aleksej P. Bogoljubov.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 hver side af alterrummet findes to malerier af den ber\u00f8mte russiske kunstner Ivan N. Kramskoj. De to malerier skildrer episoder fra Hl. Alexander Nevskijs liv.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 det f\u00f8rste maleri ses den unge fyrste bede sammen med sin hird i Novgorods Sofiakatedral, inden slaget ved Neva flod. P\u00e5 det andet vises den sidste stund af den helliges jordiske liv samt hans monastiske tonsur til den store skema i Fjodorovskij-klostret i byen Gorodets.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Kristus stilner stormen (Matt. 8:23-27), malet af den ber\u00f8mte marinemaler, professor Aleksej P. Bogoljubov.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
Den unge fyrst Alexander Nevskij beder med sin hird i Novgorods Sofiakatedral, kunstner: Ivan N. Kramskoj.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
\u00c6rkepr\u00e6st Johannes Janyshev, kejserfamiliens \u00e5ndelige fader.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

1883 Indvielsen<\/h3>\n\n\n\n

Byggeriet varede lidt over to \u00e5r og kirken stod f\u00e6rdig i august 1883. De fleste udvendige byggematerialer stammer fra Danmark \u2013 stueetagen er udf\u00f8rt i bornholmsk granit og resten i traditionelle r\u00f8de mursten. De lysere elementer samt t\u00e5rnene der b\u00e6rer de gyldne kupler er udf\u00f8rt i sandsten fra Bremen.<\/p>\n\n\n\n

De gyldne kupler, de majest\u00e6tiske kors, den udsk\u00e5rne ikonostasis samt andre elementer udf\u00f8rt i tr\u00e6 i kirkens interi\u00f8r, stammer fra Rusland.<\/p>\n\n\n\n

S\u00f8ndag d. 9. september 1883 blev kirken h\u00f8jtideligt indviet af \u00c6rkepr\u00e6st Johannes Janyshev \u2013 rektor for det \u00e5ndelige akademi i Sankt Petersborg og \u00e5ndelig fader for kejserfamilien, \u00e6rkepr\u00e6st Nikolaj Volobujev \u2013 forstanderen for menigheden, og munkepr\u00e6st Mitrofanes fra Alexander Nevskij Lavra-klostret i Sankt Petersborg.<\/p>\n\n\n\n

Til indvielsen deltog den russiske kejserfamilie, den danske kongefamilie, den gr\u00e6ske kongefamilie samt repr\u00e6sentanter fra det britiske kongehus og mange andre prominente personer.<\/p>\n\n\n\n

1894\u20131911 Efter indvielsen<\/h3>\n\n\n\n

Alexander Nevskij kirken bliver centrum for den ortodokse kristendom i Danmark, som den eneste ortodokse kirke i landet. Kejserinde Dagmar var personligt investeret i arbejdet med at g\u00f8re ortodoksien tilg\u00e6ngelig p\u00e5 dansk, hvorfor pr\u00e6sterne fik besked p\u00e5 at l\u00e6re det lokale sprog.<\/p>\n\n\n\n

Efter fader Nikolaj Volobujevs d\u00f8d i 1894, bliver pr\u00e6st Constantin Siletzky (1855-1911) forstander for Alexander Nevskij kirke. Fader Constantin var en produktiv overs\u00e6tter, og i de sytten \u00e5r han gjorde tjeneste i K\u00f8benhavn inden sin d\u00f8d, form\u00e5ede han at overs\u00e6tte de tre liturgier, de syv sakramenter samt Hellige Filaret af Moskvas katekismus til dansk.<\/p>\n\n\n\n

\"Efter<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Kejserinde Dagmar ankommer til Alexander Nevskij Kirke s\u00f8ndag d. 25. oktober 1925.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

1920\u20131928 Kejserinde Dagmar i K\u00f8benhavn<\/h3>\n\n\n\n

Efter F\u00f8rste Verdenskrig og den russiske revolution, bliver Alexander Nevskij kirken omdrejningspunkt for de mange russiske flygtninge og migranter. Enkekejserinde Dagmar med hendes d\u00f8tre, storfyrstinderne Xenia og Olga, delte samme sk\u00e6bne som alle andre russiske flygtninge, der s\u00f8gte sikkerhed fra bolsjevismens terror i deres f\u00e6dreland.<\/p>\n\n\n\n

Efter at Kejserinden i 1920 var vendt tilbage til sin gamle hjemby K\u00f8benhavn, blev hun fast kirkeg\u00e6nger i den kirke, som hun med sin elskede mand havde f\u00e5et opf\u00f8rt 37 \u00e5r forinden.<\/p>\n\n\n\n

Her bad hun inderligt for sine fire s\u00f8nner, hendes elskede b\u00f8rneb\u00f8rn og hele det russiske folk, som led under revolutionen og den efterf\u00f8lgende borgerkrig. Herfra blev hun d. 19. oktober 1928 begravet.<\/p>\n\n\n\n

1928 Kejserinde Dagmars begravelse<\/h3>\n\n\n\n

Den tilh\u00f8rende begravelsestjeneste blev afholdt af Metropolit Eulogij (Georgievskij) i tilstedev\u00e6relsen af den danske kongefamilie og repr\u00e6sentanter fra de \u00f8vrige europ\u00e6iske kongehuse.<\/p>\n\n\n\n

Til h\u00f8jre i kirkerummet haves et stort vitrineskab med ikoner og andre relikvier, der har tilh\u00f8rt den hensovne Kejserinde. Dette skab fik hurtigt navnet \u201cKejserinde Dagmars skab\u201d.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Kejserinde Dagmars begravelse, Alexander Nevskij kirke, 1928<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
Begravelsesprocession i fm. Kejserinde Dagmars begravelse i 1928. P\u00e5 billedet ses Kejserindens \u00e5ndelige fader, \u00e6rkepr\u00e6st Leonid Kolchev<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
Metropolit Eulogij afventer Kejserinde Dagmars kiste ved \u00d8sterport Station, 1928.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
Begravelsesprocession i Roskilde i fm. Kejserinde Dagmars begravelse i 1928.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
Kejserinde Dagmars sarkofag i Roskilde Domkirke inden genbegravelsen i 2006.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

1988 tusind\u00e5ret for Ruslands d\u00e5b<\/h3>\n\n\n\n

I 1988 fejrede man i hele den Russisk Ortodokse Kirke 1000-\u00e5ret for Ruslands d\u00e5b i \u00e5r 988 e.Kr. I denne forbindelse blev der afholdt s\u00e6rligt h\u00f8jtidelige bispetjenester ved dav\u00e6rende Biskop Mark (Arndt) i Alexander Nevskij kirke, med efterf\u00f8lgende udstillinger. Hendes Majest\u00e6t Dronning Margrethe II og Hans Kongelige H\u00f8jhed Prins Henrik deltog ved disse h\u00f8jtideligheder.<\/p>\n\n\n\n

HM Dronningen har adskillige gange udtrykt sine varme f\u00f8lelser overfor Kejserinde Dagmar, og har s\u00e5ledes ogs\u00e5 deltaget ved panikhida (forb\u00f8nstjeneste for de hensovne) for den hensovne Kejserinde i Roskilde Domkirke.<\/p>\n\n\n\n

Menighedens dav\u00e6rende forstander, \u00c6rkepr\u00e6st Nikolaj Artemoff, stod for at vise regentparret rundt i kirken og pr\u00e6sentere udstillingen i forbindelse med m\u00e6rkedagen.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Bispetjeneste i 1988 ved Biskop Mark (Arndt) af Berlin og Tyskland. HM Dronningen ses yderst i venstre side.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
Bispetjeneste i 1988 ved Biskop Mark (Arndt) af Berlin og Tyskland. HM Dronningen ses i h\u00f8jre side.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
Udstilling i forbindelse med fejringen af 1000 \u00e5ret for Ruslands d\u00e5b.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
Ikon af Guds Moder, kaldet det \u201dK\u00f8benhavnske-Jerusalemske\u201d Gudsmodersikon<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
Kejserinde Dagmars skab<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

1995 Kirkens helligdomme<\/h3>\n\n\n\n

En af kirkens helligdomme er det underg\u00f8rende ikon af Guds Moder, kaldet det \u201cK\u00f8benhavnske-Jerusalemske\u201d gr\u00e6dende Gudsmodersikon. Gr\u00e6dende, fordi det d. 10. marts 1995 udg\u00f8d str\u00f8mme af velduftende myrra fra Gudf\u00f8derskens \u00f8jne.<\/p>\n\n\n\n

Selve ikonet kom til K\u00f8benhavn fra munkene p\u00e5 Hellige Panteleimons kloster p\u00e5 Athos, som en for\u00e6ring til tr\u00f8st for Kejserinde Dagmar d. 22. april 1928.<\/p>\n\n\n\n

En kopi af netop dette ikon blev sk\u00e6nket som gave til Peter og Paulus katedralen i Peter og Paulusf\u00e6stningen i Sankt Petersborg, hvor Kejserinde Dagmar i september 2006 blev genbegravet ved sin \u00e6gtemands side, som hun \u00f8nskede.<\/p>\n\n\n\n

Kopien af ikonet st\u00e5r i dag ved Kejserinde Dagmars grav inde i katedralen, og det originale ikon tjener den dag i dag til tr\u00f8st og gl\u00e6de for de ortodokse kristne i K\u00f8benhavn og hele Danmark.<\/p>\n\n\n\n

Kristi Kors og andre relikvier<\/h3>\n\n\n\n

Derudover besidder Alexander Nevskij Kirken et af den kristne verdens absolut st\u00f8rste relikvier: et stykke af Kristi sande Kors. Relikviet er inkorporeret i et ikon forestillende Korsoph\u00f8jelsen \u2013 den begivenhed, hvor den fromme kejserinde Helene af Konstantinopel sammen med Patriark Makarius af Jerusalem d. 27. september i \u00e5ret 326 e.Kr. fandt Herrens Kors i Jerusalem.<\/p>\n\n\n\n

Relikviet og ikonet var en gave fra Kejser Alexander I af Rusland til Shuvalov sl\u00e6gten, for deres heltegerninger i kampen mod Napoleon. Grevinde Tekla Shuvalova velsignede sin s\u00f8n greve Pavel Andreevich Shuvalov med dette ikon, og han sin hustru, grevinde Maria Alexandrovna Shuvalova, inden sin afrejse mod fronten i den russisk-tyrkiske krig i 1877.<\/p>\n\n\n\n

Efter den russiske revolution mistede familien alt, og sl\u00e6gten bragte ikonet til Danmark, hvor de donerede det til kirken i K\u00f8benhavn.<\/p>\n\n\n\n

I sommeren 2024 bragte menighedens nuv\u00e6rende forstander, pr\u00e6st Mihail Christensen Sukhanov, en r\u00e6kke hellige relikvier til Danmark, som i dag befinder sig i et relikvieskrin til h\u00f8jre for relikviet af Kristi Kors.<\/p>\n\n\n\n

Relikvierne er fra Hl. Nikolaj af Myra i Lykien, Hl. Klement af Rom, Hl. Serafim af Sarov, Hl. Sergij af Radonezh, Hl. Teodor Ushakov, Hl. Martyrinde Lydia af Illyrien, Hl. Daniel af Moskva \u2013 Hl. Alexander Nevskijs s\u00f8n, de hellige pr\u00e6stemartyrer Nikolaj Popov og Vladimir Chetverin, de hellige optinaf\u00e6dre Anatolij den \u00e6ldre, Anatolij den yngre, Josef, Nektarij og Isak.<\/p>\n\n\n\n

Disse hellige relikvier er doneret af \u00e6rkepr\u00e6st Vladimir Parkhomenko, \u00e6rkepr\u00e6st Vasilij Evpatov og pr\u00e6st Maxim Plyakhin, til gavn og gl\u00e6de for de kristne og for den Ortodokse Kirkes mission i Danmark.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5 Evangeliets lys str\u00e5le over det danske land og folk ved deres forb\u00f8nner.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Ikon, med et stykke af Kristi sande Kors. Relikviet er inkorporeret i et ikon forestillende Korsoph\u00f8jelsen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n
\n
\"\"
Greve Pavel Andreevich Shuvalov<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
Kirken med pr\u00e6st og sogneb\u00f8rn i 2025.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Kirkens rolle i dag<\/h3>\n\n\n\n

I dag er Alexander Nevskij kirke en del af det Germanske Bisped\u00f8mme i den Russisk Ortodokse Kirke udenfor Rusland (eng. ROCOR), og er samlingssted for de fleste ortodokse kristne i hovedstaden, med folk kommende langvejsfra for at deltage i gudstjenesterne.<\/p>\n\n\n\n

Her kommer b\u00e5de danskere, russere, serbere, ukrainere, gr\u00e6kere, rum\u00e6nere og mange andre, som s\u00f8ger det levende f\u00e6llesskab med Gud og deres sj\u00e6les frelse.<\/p>\n\n\n\n

Menigheden har indtil for ganske nyligt v\u00e6ret den eneste ortodokst kristne menighed i hele Danmark, og har s\u00e5ledes fungeret som springbr\u00e6t for oprettelsen af de fleste fungerende ortodokse menigheder i landet i dag. Dette er f.eks. det serbiske patriarkats menighed til \u00e6re for den Hellige Stormartyr sankt J\u00f8rgen i K\u00f8benhavn, det bulgarske patriarkats Gudsmoders Beskyttelses menighed p\u00e5 \u00f8sterbro samt de rum\u00e6nske og makedonske menigheder i landet.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Kirkens historie Den ortodokst kristne Alexander Nevskij kirke i K\u00f8benhavn er den eneste ortodokse kirke i Danmark bygget til form\u00e5let, … More<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-73","page","type-page","status-publish","hentry",""],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ruskirke.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/73","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ruskirke.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/ruskirke.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ruskirke.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ruskirke.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=73"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/ruskirke.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/73\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":129,"href":"https:\/\/ruskirke.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/73\/revisions\/129"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ruskirke.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=73"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}